Foråret er i fuld gang, og der er masser af fortræffeligt kaninfoder i haven og naturen.
Vær opmærksom på, at nye skud er koncentrerede varer for kaninernes fordøjelseskanal. Især hvis de ikke har fået ret meget frisk grønt gennem vinteren. Start derfor med små mængder og trap langsomt op.
Dagens tur gennem haven har i dag givet følgende i kurven: Rynket rose, bøg, ahorn, mælkebøtte, skvalderkål, skræppe og græs.

Skvalderkål

Mange haveejere hader skvalderkål. Jeg har sluttet fred med den, for nu har den et nyttigt formål: Her om foråret, hvor der ikke er så meget, er det et dejligt kaninfoder. De bliver spist i massevis. Senere på året er der andre planter, som kaninerne foretrækker.

Rynket rose

Rynket rose kaldes også hybenrose. Buskene har talrige små torne på grenene, så det er ikke en plante, man normalt vil forbinde med kaninfoder. Men her i foråret, når bladene er ved at springe ud, er de fine unge skud uden torne. De er meget nemme at plukke af. Det er et dejligt vitamintilskud i det tidlige forår, og kaninerne elsker dem.

Bøg

Bøgen er sprunget ud nogen steder. Her i min have er det endnu ikke sket. Grenene er fortsat dejligt foder, ikke mindst de store knopper.

Baby ahorn

Min have er desværre fuld af de irriterende små ahorn-træer, som har sået sig selv. Det ville være dejligt, hvis kaninerne kunne udrydde dem, så jeg har også klippet lidt af dem. Desværre er det ikke kaninernes livret. De gnaver lidt i grenen, men bladene får stort set lov til at ligge.

Mælkebøtte

Endelig stødte jeg på lidt mælkebøtter, som også kom op i kurven. Det er jo et sikkert hit. I dag tog jeg rødderne med for at teste, hvordan kaninerne reagerer på det. Konklusionen er, at de helt klart foretrækker bladene.
I kurven er der også græs og nogle enkelte blade af to forskellige slags skræpper.

Alsidig menu

Så alt i alt 8 forskellige planter.
Det er en meget varieret menu. Jeg værdsætter, at mine kaniner får en alsidig menu, dels at hensyn til det ernæringsmæssige, dels af hensyn til at stimulere kaninerne hjerne og give dem smagsoplevelser.

Vil du vide mere?

Læs mere i bogen “URBAN FARMING KANINER”. Her kan du få inspiration til masser af andre gode foderplanter til kaniner. Du kan du også få tips til at gøre din egen have mere kaninvenlig.

Der er mange faktorer, der afgør hvilken græsblanding, du skal vælge, når du vil etablere arealer til græsning eller hø til kaniner.

• Hvad skal området bruges til?
• Hvordan er jorden?
• Hvilket foder vil du dyrke?

Først og fremmest skal du overveje, hvordan du vil bruge området: Skal det udelukkende bruges til kaniner? eller skal det også kunne fungere som en almindelig græsplæne?

Hvad skal området bruges til?

Hvis det også skal kunne bruges som “normal” græsplæne, bør du overveje en af de traditionelle plæneblandinger, som kan købes i de fleste havecentre og byggemarkeder.
De indeholder et bredt udvalgt af typer, som er nøje udvalgt, så de tilsammen giver en god overflade. Nogle kan tåle tørke, andre tåler lidt fugtige forhold. Nogle breder sig ud til siden og nogen er meget slidstærke. Tilsammen giver de en overflade, som er holdbar uanset vejret. De tåler også de fleste typer jordbund.
Der findes også blandinger, specielt beregnet til at trives i skygge. De er velegnede, hvis området f. eks. ligger i skygge under store træer. Så er du sikret græs der også.

Frø af ukrudsplanter

Når du anlægger plænen, kan du overveje at tune den lidt med frø af flerårige ukrudtsplanter, som kaninerne kan lide. Eksempler er mælkebøtte, glad vejbred og lancet-vejbred. De kan alle tåle at blive beskåret kraftigt indimellem.

Der findes også specielle langsomtvoksende græsblandinger, en slags dværge. De kaldes ofte noget med “turf”. De er selvfølgelig meget eftertragtede til haver og golfbaner, da de ikke skal slås så ofte. Ulempen er, at der ikke er ret meget foder til kaniner på sådan en græsplæne. Så dem bør du undgå.

Professionel blanding til køer, heste og får

Hvis området udelukkende skal anvendes til kaniner, så kan du overveje en professionel blanding til køer, heste eller får. De fås både til afgræsning og til slet, det vil sige at blandingen af græsser, der er beregnet til at blive slået til hø et par gange om året. De købes i foderstofhandler. Desværre sælges de som regel udelukkende i ret store portioner ad gangen.

Disse græsblandinger vokser ekstremt hurtigt i forhold til en blanding af plæne-græsser. Fordelen er, at der er rigtig meget foder til kaninerne – og af de gode bredbladede typer.
Konsekvensen er dog, at de vokser hele tiden, så inden du ser dig om, så har du en bølgende græsmark, hvor stråene står i knæ-højde. Derefter lægger græsset sig ned, og så er det stort set umuligt at slå det.

Hvis du vil undgå det, er der tre muligheder: Du kan vælge at lade kaninerne græsse på det, så de selv holder det nede. Eller du kan vælge at slå det jævnligt med en le og give det afklippede græs til kaninerne i buret. Eller du kan vælge at lade de stå og først slå det til hø, lige inden det begynder at blomstre.

Du skal være forberedt på, at en plæne med en af de professionelle græsblandinger aldrig bliver en “pæn” plæne. Den vil være fuld af totter og tuer, da de pågældende typer af græs er langt mere kraftige og vokser opad.

En blanding til heste kunne f.eks. se således ud: 25% Strandsvingel ( Tower), 10% Almindelig rajgræs (Calvano 1), 20% Engsvingel (Laura), 10% Rødsvingel (Gondolin), 15% Engrapgræs (Balin). På nettet kan du finde mange forskellige blandinger, også med en del urter i.

En blanding til får kunne f.eks. se således ud: 5 % Storbladet hvidkløver, 10 % småbladet hvidkløver, 25 % rajsvingel, 30 % almindelig rajgræs middeltidlig, 10% almindelig rajgræs sildig, 10 % timoté, 5 % engsvingel, 5 % rødsvingel.

Det er bedst at så i marts/april eller i august.

Hvordan er jorden?

Dernæst skal du overveje beskaffenheden af din jord. Er det en speciel tør eller sandet jord? Eller er det fugtigt og leret? Eller er du så heldig, at det fortrinsvis er dejlig dybtmuldet jord, som for det meste er tilpas fugtig? Der findes blandinger, der er tilpasset de forskellige forhold.

De fleste blandinger indeholder mere eller mindre kløver. Det er en fordel, da kløver har den egenskab, at den indfanger kvælstof fra luften og fikserer det nede i deres rødder. Det gøder derfor marken på en naturlig måde.

Hvilket foder vil du dyrke?

Kløver har også den fordel, at det har et højt indhold af protein. Især til unge dyr, som skal vokse meget og danne meget muskel, er kløverblandet græs et særdeles fortrinlig foder.
Det er også velegnet til hø, da det hæver indholdet af protein i høet.
To almindelige typer af kløver er hvidkløver og rødkløver, som begge er flerårige. Desværre trives rødkløver ikke specielt godt på fugtige områder, så her vil hvidkløver være det bedste valg.

Lucerne hører til kløver-familen, og det opsamler også kvælstof, især hvis det er podet med de rigtige bakterier. Fordelen ved lucerne er, at det er utrolig rigt på protein, og kaninerne elsker det. Det er super godt, hvis arealet udelukkende anvendes til hø. Desværre er lucerne ikke egnet til områder, der afgræsses, da det ikke kan tåle alt for mange afskæringer i løbet af en sæson. Lucerne har utrolig dybe rødder, så det er relativt godt til at modstå perioder med tørke og det foretrækker sandede og tørre områder.Trives ikke så godt i tunge og fugtige områder.

Lucerne i renbestand giver super, super lækkert hø. En ulempe er dog, at det er lidt skrøbeligt. Det skal behandles nænsomt, da de tørrede blade har en tendens til at knække af, hvis høet håndteres hårdt. Desværre er det svært at få fat i lucerne-frø i mindre portioner.

Også i denne type blanding kan du tune med frø af flerårige urter. Som ovenfor nævnt kan du frø af mælkebøtte, glad vejbred og lancet-vejbred. De tåler jævnlig beskæring.

Hvis du udelukkende vil slå græsset et par gange om året, kan du også så eller plante f.eks. katost, haremad, gederams og vild cikorie. De tåler nemlig kun en begrænset nedklipning.

Foråret er over os. Naturen bugner af sprøde urter, som er perfekte til fodring af kaniner.
Start med små mængder – og trap langsomt op i takt med, at deres maver bliver vænnet til det.
Dagens tur i haven bød på følgende menu: Skvalderkål, skræpper og græs.
Skvalderkål: æder kaninerne gerne her i foråret, hvor det kommer frem som noget af det første – og i rigelige mængder. Det nye skvalderkål er lækkert. Jeg spiser det selv i en dejlig forårssalat fra haven. Senere på året foretrækker kaninerne andre planter.
Skræpper: Der findes mange forskellige typer i Danmark, f.eks. den med navnet Almindelig syre. Pileurtfamilien. Kaninerne æder dem gerne, men det er en af de planter, jeg kun serverer i moderate mængder.
Græs: Jaaaa. Når kaninerne først er vænnet til det, kan de klare alle typer græs, gerne de mest storbladede typer.  Det er bedre end dværgsorterne, som ofte bruges i plænegræs.