Kig ind i kaninteltet, hvor Tine Kortenbach vil være parat til at svare på dine spørgsmål om kaniner og selvforsyning. Der vil også være mulighed for at købe signerede eksemplarer af bogen “Urban Farming Kaniner”.
Fredag 31. maj: 10 – 18
Lørdag 1. juni: 9 – 18
Søndag 2. juni: 9 – 17
Læs mere på Dyrskuets hjemmeside
Kanin i gryderet er en af de nemmeste og hurtigste måder at lave kanin på. Du parterer blot kaninen, og så er du parat til at gå i gang. Denne version hedder ”Lapin Chasseur”, på dansk: Jægerkanin. Denne ret har sine rødder i det franske landkøkken. Navnet Jægerkanin hentyder til, at kaninen tilberedes på samme måde som vildt, nemlig bl.a. med bacon..
Til 4 – 5 personer
Denne opskrift på Lapin Chasseur eller på dansk: Jægerkanin, er fra bogen Urban Farming Kaniner. Her kan du også se, hvordan du skal partere en kanin og få inspiration til opskrifter på at bruge alle dele af kaninen. Køb bogen her.
Her er link til bogens opskrift på Lapin Chasseur på DR’ hjemmeside
En anden af de klassiske franske retter med kanin er ”Lapin au vin”. Denne ret blev serveret i DR’s program ‘Hofretter’, hvor prins Henrik inviterede Adam og James Price indenfor i slotskøkkenet på Château de Cayx i Sydfrankrig for at tilberede en middag med lokale råvarer. Her er en lidt justeret udgave:
4 personer:
1 stk. kanin + et skrog
Her er link til lapin au vin på DR’s hjemmeside.
Hvis du har fået lyst til at lave flere retter med kanin, kan du hente inspiration i bogen Urban Farming Kaniner. Her kan du også se, hvordan du skal partere en kanin og finde opskrifter på at bruge alle dele af kaninen.
Du kan købe bogen hos alle boghandlere og internetboghandlere. F.eks.:
Udlandet:
Læg vejen forbi Roskilde Dyrskue og kig ind i kaninteltet, hvis du vil have en snak med Tine Kortenbach og høre om selvforsyning med kaniner. Der vil også være mulighed for at købe signerede eksemplarer af bogen Urban Farming Kaniner.
Kom og hør om det er noget for dig at få kaniner i haven til selvforsyning af sundt og velsmagende kød.
I denne workshop på Sjællandsudstillingen for Kaniner fortæller Tine Kortenbach om glæderne og udfordringerne ved at have kaniner. Få gode råd til at komme i gang, tips til valg af race og bliv rustet til at beslutte, om det er sagen for jeres familie.
Der er workshop både lørdag den 3. december og søndag den 4. december kl. 11.
Desuden vil Tine Kortenbach være til stede på udstillingen med en stand, hvor det vil være muligt at købe hendes bøger og få den signeret.
Arrangement: Sjællandsudstillingen for Kaniner
Sted: Sydstevnshallen, Rødvigvej 62, 4673 Rødvig
Tidspunkt: Workshop kl. 11, begge dage
Åbningstider: Lørdag den 3. december: 10-16 og Søndag den 4. december kl. 10-14.
Gratis adgang.
Næsten 100.000 besøgte Roskilde Dyrskue i år. Det føltes som om, at de alle kom ind til os i kanin-teltet. Det gjorde de selvfølgelig ikke, men der var mange. De fik sig en god oplevelse – Der blev i hvert fald klappet igennem.
I år havde Tine Kortenbach fire bøger med på standen ved den store landsudstilling for kaniner den 14.-16. februar 2020 i Midtdjurs Hallen. Den nyeste – om kaninens kulturhistorie – var med på landsudstilling for første gang. Dejligt, at der var så meget positiv respons fra alle de dejlige mennesker, som kom forbi standen i løbet af weekenden.
Antallet af flåter er steget dramatisk i de senere år. De sidder og lurer på græsstrå og andre planter, parat til at hoppe på dig, når du kommer forbi. Her er 5 tips til at undgå flåtbid:
Foråret er i fuld gang, og der er masser af fortræffeligt kaninfoder i haven og naturen.
Vær opmærksom på, at nye skud er koncentrerede varer for kaninernes fordøjelseskanal. Især hvis de ikke har fået ret meget frisk grønt gennem vinteren. Start derfor med små mængder og trap langsomt op.
Dagens tur gennem haven har i dag givet følgende i kurven: Rynket rose, bøg, ahorn, mælkebøtte, skvalderkål, skræppe og græs.
Mange haveejere hader skvalderkål. Jeg har sluttet fred med den, for nu har den et nyttigt formål: Her om foråret, hvor der ikke er så meget, er det et dejligt kaninfoder. De bliver spist i massevis. Senere på året er der andre planter, som kaninerne foretrækker.
Rynket rose kaldes også hybenrose. Buskene har talrige små torne på grenene, så det er ikke en plante, man normalt vil forbinde med kaninfoder. Men her i foråret, når bladene er ved at springe ud, er de fine unge skud uden torne. De er meget nemme at plukke af. Det er et dejligt vitamintilskud i det tidlige forår, og kaninerne elsker dem.
Bøgen er sprunget ud nogen steder. Her i min have er det endnu ikke sket. Grenene er fortsat dejligt foder, ikke mindst de store knopper.
Min have er desværre fuld af de irriterende små ahorn-træer, som har sået sig selv. Det ville være dejligt, hvis kaninerne kunne udrydde dem, så jeg har også klippet lidt af dem. Desværre er det ikke kaninernes livret. De gnaver lidt i grenen, men bladene får stort set lov til at ligge.
Endelig stødte jeg på lidt mælkebøtter, som også kom op i kurven. Det er jo et sikkert hit. I dag tog jeg rødderne med for at teste, hvordan kaninerne reagerer på det. Konklusionen er, at de helt klart foretrækker bladene.
I kurven er der også græs og nogle enkelte blade af to forskellige slags skræpper.
Så alt i alt 8 forskellige planter.
Det er en meget varieret menu. Jeg værdsætter, at mine kaniner får en alsidig menu, dels at hensyn til det ernæringsmæssige, dels af hensyn til at stimulere kaninerne hjerne og give dem smagsoplevelser.
Læs mere i bogen “URBAN FARMING KANINER”. Her kan du få inspiration til masser af andre gode foderplanter til kaniner. Du kan du også få tips til at gøre din egen have mere kaninvenlig.
Der er mange faktorer, der afgør hvilken græsblanding, du skal vælge, når du vil etablere arealer til græsning eller hø til kaniner.
Først og fremmest skal du overveje, hvordan du vil bruge området: Skal det udelukkende bruges til kaniner? eller skal det også kunne fungere som en almindelig græsplæne?
Hvis det også skal kunne bruges som “normal” græsplæne, bør du overveje en af de traditionelle plæneblandinger, som kan købes i de fleste havecentre og byggemarkeder.
De indeholder et bredt udvalgt af typer, som er nøje udvalgt, så de tilsammen giver en god overflade. Nogle kan tåle tørke, andre tåler lidt fugtige forhold. Nogle breder sig ud til siden og nogen er meget slidstærke. Tilsammen giver de en overflade, som er holdbar uanset vejret. De tåler også de fleste typer jordbund.
Der findes også blandinger, specielt beregnet til at trives i skygge. De er velegnede, hvis området f. eks. ligger i skygge under store træer. Så er du sikret græs der også.
Når du anlægger plænen, kan du overveje at tune den lidt med frø af flerårige ukrudtsplanter, som kaninerne kan lide. Eksempler er mælkebøtte, glad vejbred og lancet-vejbred. De kan alle tåle at blive beskåret kraftigt indimellem.
Der findes også specielle langsomtvoksende græsblandinger, en slags dværge. De kaldes ofte noget med “turf”. De er selvfølgelig meget eftertragtede til haver og golfbaner, da de ikke skal slås så ofte. Ulempen er, at der ikke er ret meget foder til kaniner på sådan en græsplæne. Så dem bør du undgå.
Hvis området udelukkende skal anvendes til kaniner, så kan du overveje en professionel blanding til køer, heste eller får. De fås både til afgræsning og til slet, det vil sige at blandingen af græsser, der er beregnet til at blive slået til hø et par gange om året. De købes i foderstofhandler. Desværre sælges de som regel udelukkende i ret store portioner ad gangen.
Disse græsblandinger vokser ekstremt hurtigt i forhold til en blanding af plæne-græsser. Fordelen er, at der er rigtig meget foder til kaninerne – og af de gode bredbladede typer.
Konsekvensen er dog, at de vokser hele tiden, så inden du ser dig om, så har du en bølgende græsmark, hvor stråene står i knæ-højde. Derefter lægger græsset sig ned, og så er det stort set umuligt at slå det.
Hvis du vil undgå det, er der tre muligheder: Du kan vælge at lade kaninerne græsse på det, så de selv holder det nede. Eller du kan vælge at slå det jævnligt med en le og give det afklippede græs til kaninerne i buret. Eller du kan vælge at lade de stå og først slå det til hø, lige inden det begynder at blomstre.
Du skal være forberedt på, at en plæne med en af de professionelle græsblandinger aldrig bliver en “pæn” plæne. Den vil være fuld af totter og tuer, da de pågældende typer af græs er langt mere kraftige og vokser opad.
En blanding til heste kunne f.eks. se således ud: 25% Strandsvingel ( Tower), 10% Almindelig rajgræs (Calvano 1), 20% Engsvingel (Laura), 10% Rødsvingel (Gondolin), 15% Engrapgræs (Balin). På nettet kan du finde mange forskellige blandinger, også med en del urter i.
En blanding til får kunne f.eks. se således ud: 5 % Storbladet hvidkløver, 10 % småbladet hvidkløver, 25 % rajsvingel, 30 % almindelig rajgræs middeltidlig, 10% almindelig rajgræs sildig, 10 % timoté, 5 % engsvingel, 5 % rødsvingel.
Det er bedst at så i marts/april eller i august.
Dernæst skal du overveje beskaffenheden af din jord. Er det en speciel tør eller sandet jord? Eller er det fugtigt og leret? Eller er du så heldig, at det fortrinsvis er dejlig dybtmuldet jord, som for det meste er tilpas fugtig? Der findes blandinger, der er tilpasset de forskellige forhold.
De fleste blandinger indeholder mere eller mindre kløver. Det er en fordel, da kløver har den egenskab, at den indfanger kvælstof fra luften og fikserer det nede i deres rødder. Det gøder derfor marken på en naturlig måde.
Kløver har også den fordel, at det har et højt indhold af protein. Især til unge dyr, som skal vokse meget og danne meget muskel, er kløverblandet græs et særdeles fortrinlig foder.
Det er også velegnet til hø, da det hæver indholdet af protein i høet.
To almindelige typer af kløver er hvidkløver og rødkløver, som begge er flerårige. Desværre trives rødkløver ikke specielt godt på fugtige områder, så her vil hvidkløver være det bedste valg.
Lucerne hører til kløver-familen, og det opsamler også kvælstof, især hvis det er podet med de rigtige bakterier. Fordelen ved lucerne er, at det er utrolig rigt på protein, og kaninerne elsker det. Det er super godt, hvis arealet udelukkende anvendes til hø. Desværre er lucerne ikke egnet til områder, der afgræsses, da det ikke kan tåle alt for mange afskæringer i løbet af en sæson. Lucerne har utrolig dybe rødder, så det er relativt godt til at modstå perioder med tørke og det foretrækker sandede og tørre områder.Trives ikke så godt i tunge og fugtige områder.
Lucerne i renbestand giver super, super lækkert hø. En ulempe er dog, at det er lidt skrøbeligt. Det skal behandles nænsomt, da de tørrede blade har en tendens til at knække af, hvis høet håndteres hårdt. Desværre er det svært at få fat i lucerne-frø i mindre portioner.Også i denne type blanding kan du tune med frø af flerårige urter. Som ovenfor nævnt kan du frø af mælkebøtte, glad vejbred og lancet-vejbred. De tåler jævnlig beskæring.
Hvis du udelukkende vil slå græsset et par gange om året, kan du også så eller plante f.eks. katost, haremad, gederams og vild cikorie. De tåler nemlig kun en begrænset nedklipning.
Foråret er over os. Naturen bugner af sprøde urter, som er perfekte til fodring af kaniner.
Start med små mængder – og trap langsomt op i takt med, at deres maver bliver vænnet til det.
Dagens tur i haven bød på følgende menu: Skvalderkål, skræpper og græs.
Skvalderkål: æder kaninerne gerne her i foråret, hvor det kommer frem som noget af det første – og i rigelige mængder. Det nye skvalderkål er lækkert. Jeg spiser det selv i en dejlig forårssalat fra haven. Senere på året foretrækker kaninerne andre planter.
Skræpper: Der findes mange forskellige typer i Danmark, f.eks. den med navnet Almindelig syre. Pileurtfamilien. Kaninerne æder dem gerne, men det er en af de planter, jeg kun serverer i moderate mængder.
Græs: Jaaaa. Når kaninerne først er vænnet til det, kan de klare alle typer græs, gerne de mest storbladede typer. Det er bedre end dværgsorterne, som ofte bruges i plænegræs.
Det kan være en udfordring at passe kaniner i frostvejr. Kaniner, der er vant til at stå udenfor, har heldigvis udviklet en dejlig varm vinterpels, så i princippet kan de sagtens tåle at være udenfor i en normalt dansk vinter.
Men når det begynder at fryse, så er der en række forhold, som du skal være opmærksom på for at sikre, at kaninerne kommer godt igennem vinterens frostvejr.
Det er vigtigt, at der ikke er træk. Buret skal være nogenlunde tæt, eller kaninen skal har en hule eller kasse, som den kan krybe ind i.
Det er også vigtigt, at stedet er fuldkommen tørt. Der må ikke kunne fyge store mængder af sne ind, for så bliver det hurtigt vådt og klamt derinde, når tøvejret sætter ind.
Hvis det bliver meget streng frost kan det være en god ide at sætte en fodersæk eller en plade foran det meste af trådnettet på forsiden af buret om natten. Det bør tages væk om dagen, da kaniner har det bedst med frisk luft.
Det er vigtigt, at kaninen har plads, så den kan bevæge sig og få noget varme i kroppen.
De må også gerne få noget interessant foder, som kræver aktivitet at æde, f.eks. grene. Aktiviteten er med til at give varme i kroppen.
Om vinteren bruger kaninen mere energi på at holde sig varm, så den skal have lidt ekstra foder. Det er en fordel at give foderet ad flere omgange, så det ikke når at fryse helt.
Hvis det er muligt at planlægge fodringen lidt, vil kaninerne værdsætte, at foderet ikke er frosset, når de får det ind i buret. Læg f.eks. de jordskokker, foderroer eller gulerødder, som du planlægger at fodre med næste dag, ind i dit bryggers eller entre, så det har stuetemperatur, når kaninerne får det.
De vil også værdsætte, hvis du f.eks. klipper nogle grene af æbletræet eller bøgehækken dagen før, så de ikke er bundfrosne, når de kommer ind til kaninerne.
Det kan være god idé at have et ekstra sæt vandtrug eller vandflasker, som du kan skifte med, når det fryser.
Når vejrudsigten lover streng frost, kan du give dine kaniner en ekstra portion strøelse, som de kan grave sig ned i. Halm har en god isolerende evne.
Deres ører kan godt være lidt koldere end de plejer, og det er helt normalt. Kaninerne må dog ikke sidde og skutte sig alt for meget. Det kan være tegn på, at de fryser.
Vær ekstra opmærksom på syge kaniner eller kaniner med nedsat immunforsvar, f.eks. ældre dyr. De har sværere ved at klare kulden. Tjek derfor, at de ikke er for tynde, at de har en sund pels, at de ikke har dårlig mave eller er forkølet.
I modsætning til voksne kaniner, så er små kaninunger absolut ikke gearet til at være ude i frostvejr. Så hvis kaninen har unger, så er det ekstrem vigtigt, at de ikke kommer udenfor reden. De vil dø af kulde efter kort tid udenfor reden i frostvejr.
Noget af det værste du kan gøre ved udekaniner, det er pludselig at tage dem ind i et varmt rum.
Hvis de er vant til at stå udenfor, så har de opbygget en dejlig tyk vinterpels, og hvis de pludselig kommer ind i varmen, så vil de svede helt vildt – og sikkert fryse, når de kommer ud igen.
Konklusionen: Hvis de skal ind, så sørg for at placere dem i et relativt koldt sted, f.eks. et udhus eller en garage.
Du kan købe bogen Urban Farming Kaniner hos alle boghandlere og internetboghandlere. F.eks.:
Udlandet:
